
Mælkekvaliteten i højsædet
Foderet køerne får er fra egne marker, det gør at vi 100% procent ved hvad der kommer ind, og derfor også hvad der kommer ud. Vi taler med køerne hver dag, det medvirker at vi kan holde en høj mælkekvalitet, og derved lave de gode oste som vi er kendt for.
Vores jord er delvis er til afgræsning og foderafgrøder, og hele gårdens produktion, foder, stald og mejeri, ligger indenfor en radius af 1 km. Vi har aldrig gået på kompromis med hvad dyrene indtager og kommer heller aldrig til det, da foder af høj kvalitet tydeligt kommer til udtryk i mælkens smag.
Størstedelen af vores oste er fuldfede, det vil sige at mælken som er anvendt deri, indeholder det naturlige fedt indhold og derfor også maksimal smag.
Fra god mælk til gode oste
Når morgen malkningen er færdig og sønderhavens to mejerister møder ind, pumpes mælken under gårdspladsen direkte over i mejeriet, hvorefter det pasteuriseres og produktionen kan gå igang.
Det tager omkrig 6-8 timer at producere et "hold" oste, i løbet af den tid skal mælken blandt andet have tilsat kultur og osteløbe. Bakteriekulturen som tilsættes er individuel fra ost til ost, osteløben er mængdebestemt og får mælken til at koagulere. Den koagulerede mælk skæres med tynde strenge til fine ostekorn, som under omrøring og varmebehandling, bliver mere faste, og snart er klar til at komme i forme og under pres.
Efter pres kommer ostene på kølelager i 24 timer for at sætte bakteriekulturen i bero, herefter i salt, efterfulgt af 2-4 uger på modningslager hvor kulturen får lov at arbejde.
Efter 2-4 uger bliver ostene sat på kølelager igen, hvor de modner og står, indtil de er klar til salg.

Hvad folk siger
Inspiration


Sådan sendes ostene
Ostene bliver sendt vakuumpakket i papkasse - vi vedlægger træuld så ostene ikke "slår sig", hvis de under transport skulle få en lidt for hård håndtering.
Oste kræver ikke køl, derfor sendes ostene uden køl. Efter modtagelse opbevares osten i køleskab eller køligt.
Hvid Sønderhaven sendes løst vakuumpakket, efter modtagelse pakkes osten straks ud af plastic, så den kan ånde. Eneste grund til vakuumpakningen er, for at undgå lugtgener hos andre forsendelser med fragtfirmaet. Rød Sol og Rød Sønderhaven kan også forekomme at være løst vakuumpakket, det er blot for ikke at ødelægge strukturen i osten.