
Vores historie
Vi - Marianne og Preben har gården Sønderhaven ved Brønderslev i Nordjylland med malkekøer. Efter mange overvejelser kom vi på og lave vores eget gårdmejeri ude på gården, og bruge mælken fra vore egne 100 køer, til og lave specialoste/livsstilsvare af. Det skete i 2007. Flere af ostene har vundet internationale priser ved bl.a. World Cheese Awards og i Wisconsin i USA, og selvfølelig også indenlandskepriser. Vi er de sidste i Danmark der laver et livsstilsprodukt – der er kamufleret som en ost, af mælk fra egne køer. Når du smager dem, tror vi at du forstår hvorfor de har fået de snesevis af priser igennem tiden. Her på Sønderhaven i Vendsyssel, arbejder vi meget målrettet efter den gode smag, så det lokale slår virkelig igennem, hvad smag angår – kan vores oste/livsstilsvare ikke kopieres – vi er den virkelige historie.
Processen

Mælkekvaliteten i højsædet
Foderet køerne får er fra egne marker, det gør at vi 100% procent ved hvad der kommer ind, og derfor også hvad der kommer ud. Vi taler med køerne hver dag, det medvirker at vi kan holde en høj mælkekvalitet, og derved lave de gode oste som vi er kendt for. Vores jord er delvis er til afgræsning og foderafgrøder, og hele gårdens produktion, foder, stald og mejeri, ligger indenfor en radius af 1 km. Vi har aldrig gået på kompromis med hvad dyrene indtager og kommer heller aldrig til det, da foder af høj kvalitet tydeligt kommer til udtryk i mælkens smag.Størstedelen af vores oste er fuldfede, det vil sige at mælken som er anvendt deri, indeholder det naturlige fedt indhold og derfor også maksimal smag.
Fra god mælk til gode oste
Når morgen malkningen er færdig og sønderhavens to mejerister møder ind, pumpes mælken under gårdspladsen direkte over i mejeriet, hvorefter det pasteuriseres og produktionen kan gå igang. Det tager omkrig 6-8 timer at producere et "hold" oste, i løbet af den tid skal mælken blandt andet have tilsat kultur og osteløbe. Bakteriekulturen som tilsættes er individuel fra ost til ost, osteløben er mængdebestemt og får mælken til at koagulere. Den koagulerede mælk skæres med tynde strenge til fine ostekorn, som under omrøring og varmebehandling, bliver mere faste, og snart er klar til at komme i forme og under pres.Efter pres kommer ostene på kølelager i 24 timer for at sætte bakteriekulturen i bero, herefter i salt, efterfulgt af 2-4 uger på modningslager hvor kulturen får lov at arbejde.Efter 2-4 uger bliver ostene sat på kølelager igen, hvor de modner og står, indtil de er klar til salg.


Det færdige produkt
Når vores oste er færdige, kommer de på vores eget lager, med vores ”egen osteduft”.Her er de indtil du køber dem på webshoppen, eller du møder dem, når du er ude i byen og spise. Der hvor man fortæller hvor osten er fra, har du muligheden for straks og bestille dem på webshoppen.Ostene sendes vakuumpakket med træuld eller lign så ”ostene ikke slår sig”, i en papkasse.
Prøv vores oste, og bliv overbevist om, at Sønderhavens oste ”kan noget”